E/F Rosenørns Allé 38 og H. C. Ørsteds Vej 52

Husorden:

 

Alment

Enhver skade mod ejendommen skal erstattes af den, der forvolder skaden. Unødig slitage og ødelæggelse skal undgås.

 

Afløb

Afløb i lejlighederne skal holdes rensede, således at oversvømmelser undgås. Der må ikke kastes affald i WC-skåle o.lign., som kan tilstoppe afløb og faldstammer.

 

Cykler, barnevogne o.lign.

Cykler og lign. må ikke henstilles på ejendommens trapper, gange, porten eller op af ejendommens facade. Dog kan barnevogne henstilles under hovedtrapperne i kortere perioder.

 

Fodring af fugle

For at mindske generne ved tilstedeværelsen af vilde fugle, er det ikke tilladt at udlægge foder på ejendommens arealer.

 

Fyrværkeri

Fyrværkeri må ikke antændes noget sted i ejendommen eller på dennes arealer.

 

Musik

Musikgener og anden støjende underholdning må kun udøves således, at den ikke er til gene for de øvrige beboere og ikke efter kl. 22.30.

 

Porttelefon

Beboerne skal udvise omtanke, når ubekendte personer beder om adgang gennem hoveddørene. Lukkes personer ind ved besked om aviser eller reklamer, skal det observeres om der reelt er tale om omdeling af disse.

 

Renholdelse

For at bevare et rent og velholdt udseende af ejendommens fællesarealer, må der ikke efterlades cigaretskod, flasker og andet affald på ejendommens fællesarealer, og beboerne skal i alle sammenhænge rydde op og gøre rent efter sig selv.

 

Støj

Støjende adfærd og støjende færdsel er forbudt i lejligheder og overalt på ejendommen, herunder på hovedtrapper. Beboerne har ansvar for at instruere sine gæster herom.

 

Musikanlæg, fjernsyn, computerspil o.lign. må kun undtagelsesvis stilles til en sådan lydstyrke, at lyden bemærkes i andre lejligheder. Efter kl. 22.30 skal musikanlæg, fjernsyn, computerspil o.lign. yderligere dæmpes så lyden ikke bemærkes i andre lejligheder.

 

Private fester skal altid adviseres for de øvrige beboere i samme opgang ved omdeling af sedler og ved opslag i opgangen 14 dage før festens afholdelse.

 

Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Brug af boremaskiner eller andet støjende værktøj må ikke finde sted efter kl. 22.30 og før kl. 9.00.

 

Vand

Vandspild skal undgås. Dryppende og utætte haner og cisterner skal repareres hurtigst muligt. Bestyrelsen kan årligt anmode om gennemgang og inspektion af utætte haner og cisterner.

 

Vinduer

I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer i fællesarealer holdes lukkede.

 

 

Ejerforeningen Rosenørns Allé 38 og H.C. Ørsteds Vej 52 - www.hc52rosen38.dk

 

Kontakt til ejerforeningen: bestyrelsen@hc52rosen38.dk

 

Administration: Arentoft Ejendomsadministration - Rolighedsvej 22, st., 1958 Frederiksberg C, Tlf. 35 36 36 10

 

Copyright © All Rights Reserved