E/F Rosenørns Allé 38 og H. C. Ørsteds Vej 52

Deklaration

 

Matr.nr. 18 gx Frederiksberg Anmelder:

Rosenørns Allé 32

Ejerl.nr. 1-13

 

Matr.nr. 18 gv Frederiksberg

Rosenørns Allé 34

Ejerl.nr. 1-12

 

Matr.nr. 18 gu Frederiksberg

Rosenørns Allé 36

Ejerl.nr. 1-15

 

Matr.nr. 18 db Frederiksberg

Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52

Ejerl.nr. 1-18

 

 

DEKLARATION

Vedrørende fælles drift af varmecentral og gårdfællesskab.

 

§ 1

 

Mellem ejerne af ejendommene

 

matr.nr. 18 gx Frederiksberg, ejerl.nr. 1-13, beliggende Rosenørns Allé 32, repr. ved E/F Rosenørns Allé 32 og

matr.nr. 18 gv Frederiksberg, ejerl.nr. 1-12, beliggende Rosenørns Allé 34, repr. ved E/F Rosenørns Allé 34 og

matr.nr. 18 gu Frederiksberg, ejerl.nr. 1-15, beliggende Rosenørns Allé 36, repr. ved E/F Rosenørns Allé 36 og

matr.nr. 18 db Frederiksberg, ejerl.nr. 1-18, beliggende Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52, repr. ved E/F Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52

 

er indgået følgende aftale vedrørende fælles drift af varmecentral og gårdfællesskab (i det følgende kaldet varmecentralen)

 

Varmecentralen er forpligtiget til enhver tid at levere varme og varmt vand til samtlige lejligheder i de 4 ejendomme, hvor der er varme- og varmtvands installationer for tidspunktet for tinglysningen.

 

Enhver ændring af eksisterende installationer og nyinstallationer skal forhåndsgodkendes af varmecentralens bestyrelse. Adgang til varmecentralens lokaler har kun varmecentralens varmemester, varmecentralens faste vvs-installatør og varmecentralens bestyrelse.

 

I det omfang der er indtægter fra varmecentralen eller den fælles gård tilfalder disse indtægter varmecentralen.

 

Enhver modtager af varme og varmt vand, samt bruger af den fælles gård er pligtig at overholde de forskrifter og ordens regler der vedtages af varmecentralens bestyrelse, når det sker udfra fællesskabets interesse. Udgifter der påføres varmecentralen eller den enkelte ejendom, som følge af en brugers misligholdelse påhviler ejeren af den enkelte ejendom.

 

I det på vedhæftede plan I markerede kælderrum i ejendommen matr.nr. 18 gv Frederiksberg, Rosenørns Allé 34 er beliggende en fælles varmecentral, som forsyner forannævnte 4 ejendomme med varme og varmt brugsvand.

 

Den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 18 gv Frederiksberg er pligtig at tåle, at varmecentralen, herunder alt til varmeforsyningen nødvendige apparatur, er installeret i det pågældende kælderrum, samt at de nødvendige forsyningsledninger til de andre 3 ejendomme til- og fragår den nævnte varmecentral.

 

Den til enhver tid værende ejer af matr. nr. 18 gx Frederiksberg, Rosenørns Allé 32 er pligtig at tåle, at varmecentralens nødvendige apparatur er installeret i det vedhæftede plan II markerede kælderrum.

side 1 af 4

Ejerne af de 4 ejendomme er ligeledes pligtige at tåle, at de nødvendige forsyningsledninger går gennem ejendommene.

 

Udgifternes fordeling

 

§ 2

 

Udgifterne til varmecentralens drift, herunder fornyelsesudgifter, deles mellem de 4 brugere på følgende måde og efter følgende fordelingstal:

 

Varmeudgifter:

 

Fordeles ved hjælp af et fælles varmeregnskab, som udarbejdes af et af varmecentralens bestyrelse valgt anerkendt varmeregnskabsfirma, p.t. Clorius Målerservice. I varmeregnskabet kan der indgå øvrige udgifter i forbindelse ved levering af varme, som f.eks. udgifter til kedelrensning, varmeregnskabshonorar, serviceabonnementer.

 

Øvrige udgifter:

 

Alle øvrige fælles udgifter fordeles således:

 

Matr.nr. 18 gx Frederiksberg, Rosenørns Allé 32: 1:5

Matr.nr. 18 gv Frederiksberg, Rosenørns Allé 34: 1:5

Matr.nr. 18 gu Frederiksberg, Rosenørns Allé 36: 1:5

Matr.nr. 18 db Frederiksberg, Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52: 2:5

 

Under den fælles drift og fornyelse hører bl.a. samtlige installationer m.v. indenfor varmecentralens område, herunder kedel/varmeveksler og varmtvandsbeholder, ventiler, måleaggregater, elinstallationer, varmemesterløn, elforbrug i varmecentral og gård, vandforbrug til varmecentral og fælleshane i gård, ELO-ordning, målerafgift, administration m.v.

 

§ 3

 

Herudover aftales det, at følgende udgifter vedrørende driften af de 4 ejendomme skal ske via fællesskabet:

 

- renholdelse, snerydning, glatførebekæmpelse af gård og gade

- reparation og vedligeholdelse af varmecentral og nederste del af bagtrappe i Rosenørns Allé 34, gårdareal, kloak, hegn, skel, garager, porte, havemøbler, værktøj, materialer og løsøre

- fællesantenne

 

Varmecentralen betaler for vedligeholdelse og fornyelse af ejendommenes og lejlighedernes forsyningsledninger for varme og varmt vand, indtil disses individuelle forgreninger til de enkelte lejligheder.

 

Ved udskiftning eller reparation af radiatorer skal der monteres ballofix.

 

Ved driftsmæssige spørgsmål, som der ikke kan opnås enighed om, stemmes med de i § 2 nævnte fordelingstal.

 

Bestyrelse og administration

 

§ 4

 

For at sikre at varmecentralen administreres efter deklarationen og for i det hele taget at sikre de enkelte ejendommes indflydelse på driften vælges en bestyrelse, bestående af en repræsentant for hver ejerlejlighedsforening, dog kan E/F Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52 efter eget ønske vælge 2 repræsentanter.

 

Bestyrelsen har ansvaret for varmecentralens drift og bestemmer hvilke reparationer og fornyelser, der skal udføres i varmecentralen, samt hvilke håndværkere, der skal udføre disse arbejder.

 

Bestyrelsen ansætter og afskediger ligeledes varmemester og gårdmand, træffer aftale om ELO-ordning o.lign.

 

Bestyrelsen er desuden ansvarlig for varmecentralens budgetter.

 

Bestyrelsen kan ansætte en administrator til at tage sig af den daglige drift.

 

Fællesbidrag og a'conto varmebidrag

 

§ 5

 

Til dækning af varmeudgifterne indbetaler ejerne af de 4 ejendomme hvert kvartal et a'conto varmebidrag til varmecentralen, svarende til de enkelte ejendommes samlede udgifter ifølge seneste varmeregnskab med hensyntagen til eventuelle prisstigninger og ændringer i graddagetal.

 

Fællesbidrag til dækning af øvrige fælles udgifter indbetaler ejerne af de 4 ejendomme hvert kvartal i henhold til seneste vedtagne budget for varmecentralen.

 

Fællesbidrag og a'conto varmebidrag indbetales med en 1/4 senest den 14. januar, 14. april, 14. juli og 14. oktober.

 

Ekstraordinære udgifter i forbindelse med varmecentralen, som ligger udenfor budget, herunder fornyelser og forbedringer, skal vedtages særskilt af ejerne af de 4 ejendomme og opkræves af ejerne som et engangsbeløb.

 

Negativ egenkapital i varmecentralen skal indbetales af ejerne til varmecentralen senest den 1. marts.

 

I tilfælde af manglende betaling af fællesbidrag og a'conto varmebidrag, skal fordringen sendes til inkasso. Såfremt fordringen herefter ikke betales eller den enkelte ejer er i restance med mere end et kvartal bidrag, kan varmecentralen betragte ejeren som udtrådt af varmecentralen og forpligtigelse til levering af varme og varmt vand ophører straks.

 

Udtræden af varmecentralen

 

§ 6

 

De enkelte ejendommes ejere har krav på, at deres ejendom kan udtræde af fællesskabet, men må acceptere, at eksisterende forsyningsledninger m.m. fortsat er beliggende i ejendommen.

 

Udtræden kan ske hvert år pr. 31. maj, mod at der gives 5 måneders varsel herom.

 

Samtlige udgifter, som måtte opstå som følge af ejendommens udtræden, betales af ejerne af den udtrædne ejendom.

 

Voldgift

 

§ 7

 

Et hvert spørgsmål om forståelsen af denne deklaration, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal - såfremt mindelig ordning ikke kan opnås - afgøres endeligt ved voldgift i København i overensstemmelse med reglerne i lov nr.181 af 24. maj 1972 om voldgift.

 

Voldgiften skal bestå af i alt 3 medlemmer og skal fungere efter følgende regler:

 

Den part, der ønsker voldgift, skal skriftligt ved anbefalet brev meddele de andre parter, at han ønsker voldgift, hvilke spørgsmål der ønskes forelagt voldgiftsretten, de søgsmålsgrunde han vil påberåbe sig, samt hvem han har valgt som sin voldgiftsmand.

 

De andre parter skal da inden 3 uger efter denne meddelelses modtagelse ved anbefalet brev meddele den første part, hvem han har udpeget som sin voldgiftsmand, samt angive som påstand og sine indsigelser. Oversides fristen, udpeges denne voldgiftsmand af præsidenten for Sø- og Handelsretten i København.

 

Voldgiftsretten vælger selv alle regler for sagens behandling af retten. Voldgiftsrettens kendelse er endelig og bindende for begge parter.

 

Voldgiftsretten er berettiget til i kendelsen at afgøre hvem, der skal betale voldgiftsrettens omkostninger, herunder honorar til rettens medlemmer. Parterne forpligtiger sig til at deponere et af voldgiftsmændene fastsat beløb til dækning af voldgiftsrettens omkostninger.

 

Sagens behandling for voldgiftsretten og voldgiftskendelsen skal ikke være offentligt tilgængelige.

 

I tilfælde af voldgift vedrørende en tvist mellem 2 parter har disse pligt til at orientere den tredje part om sagen. Orienteringen skal ske ved, at samtlige dokumenter tilsendes den tredje part ved anbefalet brev, og tredjeparten skal ligeledes gives anledning til at ytre sig i sagen.

 

Påtaleberettigede

 

§ 8

 

Påtaleberettiget er de til enhver tid værende ejere af ejendommene:

 

matr.nr. 18 gx Frederiksberg, ejerl.nr. 1-13, beliggende Rosenørns Allé 32, repr. ved E/F Rosenørns Allé 32 og

matr.nr. 18 gv Frederiksberg, ejerl.nr. 1-12, beliggende Rosenørns Allé 34, repr. ved E/F Rosenørns Allé 34 og

matr.nr. 18 gu Frederiksberg, ejerl.nr. 1-15, beliggende Rosenørns Allé 36, repr. ved E/F Rosenørns Allé 36 og

matr.nr. 18 db Frederiksberg, ejerl.nr. 1-18, beliggende Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52, repr. ved E/F Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52

 

Nærværende deklaration skal for at opnå retsvirkning vedtages i overensstemmelse med de enkelte ejendommes vedtægter og tinglyses i de enkelte ejendomme.

 

Nærværende deklaration respekterer nuværende servitutter, byrder og pantehæftelser.

 

Frederiksberg, den Frederiksberg, den

 

 

for E/F Rosenørns Allé 32 for E/F Rosenørns Allé 34

 

 

 

Frederiksberg, den Frederiksberg, den

 

 

for E/F Rosenørns Allé 36 for E/F Rosenørns Allé 38/H.C. Ørstedsvej 52

 

 

Til vitterlighed om underskrifternes ægthed, dateringernes rigtighed og underskrivernes myndighed:

 

Navn: Navn:

 

Stilling: Stilling:

 

Bopæl: Bopæl:

 

 

 

 

Ejerforeningen Rosenørns Allé 38 og H.C. Ørsteds Vej 52 - www.hc52rosen38.dk

 

Kontakt til ejerforeningen: bestyrelsen@hc52rosen38.dk

 

Administration: Arentoft Ejendomsadministration - Rolighedsvej 22, st., 1958 Frederiksberg C, Tlf. 35 36 36 10

 

Copyright © All Rights Reserved