E/F Rosenørns Allé 38 og H. C. Ørsteds Vej 52

Vedtægter

 

Vedtægter for Ejerforeningen Rosenørns Allé 38 og H.C.Ørstedsvej 52.

 

§1. Indledning, formål, medlemskab og hæftelse

Nærværende vedtægt regulerer forholdene om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, revision, vedligeholdelse, udgiftsfordeling og sikkerhedsstillelse m.v. i det omfang forholdet ikke er reguleret i lov om ejerlejligheder. Ejerforeningens navn er Ejerforeningen Rosenørns Allé 38 og H.C. Ørstedsvej 52 og foreningens hjemsted er Frederiksberg kommune. Ejerforeningens formål er at administrere den fælles ejendom og øvrige fællesanliggender for medlemmerne, der er samtlige ejere af ejerlejligheder i ejendommen.

 

Stk. 2. For ejerforeningens forpligtelser hæfter medlemmerne solidarisk, men i det indbyrdes forhold pro rata i forhold til deres fordelingstal. Medlemskabet indtræder på overtagelsesdagen og ophører på samme måde på en ny ejers overtagelsesdag. Den til enhver tid værende ejer af en ejerlejlighed hæfter over for ejerforeningen for alle tilgodehavender med tillæg af renter og omkostninger, som ejerforeningen måtte have vedrørende den pågældende ejerlejlighed, også selvom dette tilgodehavende er opstået i en tidligere ejers tid. Køber er forpligtet til snarest muligt, og senest på overtagelsesdagen, at give ejerforeningen meddelelse om ejerskiftet.

 

§ 2. Generalforsamling

Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert mellem, hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.

 

Stk. 2. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved stemmeflerhed. Til beslutninger om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse eller om ændring i denne vedtægt kræves dog, at 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor. Se tillige § 15, stk. 5. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning for mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer, afholdes ny generalforsamling inden 2 måneder, og på denne kan forslaget – uanset antallet af repræsenterede – vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

§ 3. Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned.

Dagsordenen for denne skal omfatte mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år

3. Forelæggelse af årsregnskab med revisors påtegning til godkendelse

4. Forelæggelse af vedligeholdelsesplan for ejendommen til godkendelse

5. Forslag jf. §4

6. Forelæggelse af budget til godkendelse

7. Valg af formand for bestyrelsen

8. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen

9. Valg af suppleanter til bestyrelsen

10. Valg af revisor og administrator

11. Eventuelt

 

§ 4. Forslag

Ethvert medlem har ret til at får et angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling.

Forslag, der agtes stilles på generalforsamlingen, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Sådanne forslag, samt forslag som bestyrelsen agter at stille, skal udsendes til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.

 

 

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil, når det til behandling af et angivet emne begæres af mindst ¼ af ejerforeningens medlemmer, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det.

Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen.

 

§ 6. Stemmeret og fuldmagt

Ethvert medlem har én stemme.

Stk. 2. Stemmeretten kan udøves af en myndig person eller ejerforeningens bestyrelse, som medlemmet skriftligt har givet fuldmagt dertil.

En fuldmagtshaver kan kun afgive stemme i henhold til to fuldmagter, Bestyrelsen kan dog afgive stemme i henhold til et ubegrænset antal fuldmagter. Afgivelse af fuldmagt er ikke til hinder for, at medlemmet selv deltager i generalforsamlingen.

Stk. 3. Dirigenten kan begrænse taleretten til en person pr. lejlighed.

 

§ 7. Dirigent og referat

Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent, der ikke behøver at være medlem af ejerforeningen.

Stk. 2. Der udarbejdes referat af forhandlingerne, Referatet underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen og udsendes til medlemmerne senest 8 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

 

§ 8. Bestyrelsens medlemmer

Bestyrelsens vælges af generalforsamlingen. Den består af 2-4 medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges 2 suppleanter.

Valgbar som formand, medlemmer af bestyrelsen og som suppleanter er kun foreningens medlemmer, disses ægtefæller/samlevere og myndige husstandsmedlemmer. Formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter fratræder straks, hvis såfremt deres valgbarhed ophører som følge af ejerskifte, fraflytning eller lign.

Stk. 2. Formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 2 år, således at formanden og halvdelen af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår i lige år og den anden halvdel af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår i ulige år. Suppleanter afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Kommer antallet af bestyrelsesmedlemmer inkl. formanden ved afgang mellem to på hinanden følgende ordinære generalforsamlinger ned under 3, indtræder de valgte suppleanter i bestyrelsen. Findes ingen suppleanter, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Såfremt formanden fratræder i en valgperiode, konstituerer bestyrelsen sig med ny formand indtil førstkommende generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.

Stk. 5. Såfremt bestyrelsen ikke har antaget administrator, vælger bestyrelsen en kasserer.

Stk. 6. Ved en forretningsorden kan bestyrelsen træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

 

§ 9. Bestyrelsens pligter

Bestyrelsen har ledelsen af ejerforeningens anliggender.

Stk. 2. Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens fælles anliggender, herunder overholdelse af god skik og orden, betaling af fælles udgifter, tegning af sædvanlige forsikringer (herunder brandforsikring, kombineret grundejerforsikring og eventuel bestyrelsesansvarsforsikring), renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser i det omfang, sådanne foranstaltninger efter ejendommens karakter må anses for påkrævede.

Bestyrelsen sørger for, at der udarbejdes budget og føres forsvarligt regnskab over de på fællesskabets vegne afholdte udgifter og oppebårne indtægter, herunder de af ejerne afkrævede bidrag til fælles udgifter.

Bidragene opkræves med passende varsel og forfalder til betaling den 1. i betalingsmåneden. Ved udsendelse af påkrav om manglende betaling af bidrag skal skyldneren betale et af bestyrelsen fastsat påkravsgebyr til administrator samt renter til ejerforeningen.

Stk. 3. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller, i hans forfald, af næstformanden, så ofte anledning findes at foreligge, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 2 medlemmer er til stede.

Stk. 5. Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget.

Stk. 6. Bestyrelsen kan selvstændigt beslutte, at ejerforeningen skal tegne bestyrelsesansvarsforsikring. Endvidere kan generalforsamlingen med tilslutning fra mindst 1/4 af foreningens medlemmer pålægge bestyrelsen at sørge for, at ejerforeningen tegner bestyrelsesansvarsforsikring.

Stk. 7. Konstruktive ændringer af lejlighederne, herunder fjernelse af ikke bærende væg, må kunde finde sted med bestyrelsens samtykke, og medlemmet skal indgå kontrakt om tilsyn med rådgivende ingeniør eller arkitekt, som er lovligt forsikret ifølge den til enhver tid gældende lovgivning.

Stk. 8. Bestyrelsen eller generalforsamlingen kan beslutte, at opkrævning af bidrag til ejerforeningen, i det omfang der ikke sker opkrævning efter måler, skal specificeres således, at opkrævning til grundfond, vand/vandafledning, varme og el fremgår særskilt af hver opkrævning.

Stk. 9. Foreningen afholder to årlige arbejdsdage, hvor der foretages oprydning og mindre reparationer og vedligeholdelsesarbejder efter bestyrelsens anvisninger. Arbejdsdagene afholdes henholdsvis om foråret og efteråret, nærmere fastsættelse foretages af bestyrelsen og varsles senest 3 uger før afholdelse. Hvert medlem undtagen den oprindelige ejer skal på arbejdsdagene være repræsenteret ved mindst eet voksent medlem af sin husstand. Såfremt et medlem ikke er repræsenteret på en arbejdsdag, betales et ekstraordinært medlemsbidrag, der fastsætttes af bestyrelsen.

Stk. 10. Husdyr må kun holdes i lejlighederne med bestyrelsens skriftlige samtykke. Bestyrelsens samtykke til husdyrhold kan tilbagekaldes, såfremt lejlighedsejeren eller beboeren ikke overholder de af bestyrelsen derom givne ordensforskrifter.

Stk. 11 Ejeren og de personer, der har ophold i hans lejlighed, må nøje efterkomme de af bestyrelsen fastsatte husregler.

 

§ 10. Administration

Bestyrelsen kan selvstændigt beslutte, at ejerforeningen skal antage en administrator til bistand ved varetagelsen af ejendommens daglige drift. Endvidere kan generalforsamlingen med tilslutning fra mindst ¼ af foreningens medlemmer pålægge bestyrelsen at antage en administrator.

Stk. 2 Administrator skal være ansvarsforsikret og omfattet af erstatningsfond eller kautionsforsikring og forpligtet af regler om god administratorskik. Administrator bør ikke være medlem af ejerforeningen og må ikke være dennes revisor.

 

§ 11. Tegningsret

Ejerforeningen forpligtes ved underskrift af formanden eller næstformanden for bestyrelsen og et andet medlem af denne.

 

§ 12. Revision

Ejerforeningens regnskab revideres af en revisor, der vælges af generalforsamlingen. Når det begæres af mindst ¼ af foreningens medlemmer efter antal eller efter fordelingstal, skal revisor være statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen og må ikke vælges som kasserer.

Stk. 4. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik og regnskabet på tegnes af revisor.

 

§ 13. Årsregnskab

Foreningens regnskabsår er 1. Januar – 31. December.

Stk. 2. Årsregnskabet skal indeholde både resultatopgørelse og balance.

Stk. 3. Det af generalforsamlingen godkendte regnskab forsynes med dirigentens påtegning om, at regnskabet er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen.

 

§ 15. Vedligeholdelse

Ejerforeningen foretager forsvarlig udvendig fornyelse og vedligeholdelse, herunder fornyelse og udvendig vedligeholdelse af døre mod fællesarealer samt fornyelse og vedligeholdelse af altaner, fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer, herunder fælles varmeanlæg.

Stk. 2. Indvendig vedligeholdelse af ejerlejlighederne påhviler de enkelte ejere. Indvendig vedligeholdelse omfatter ikke alene hvidtning, maling og tapetsering, men også vedligeholdelse og fornyelse af udvendige ruder og vinduer, gulvbelægning, gulvbrædder, loftpuds, indvendig døre, egne dørlåse og alt lejlighedens udstyr, herunder el. ledninger, el-kontakter, toiletter, vaske, vandhaner, radiatorer, radiatorventiler, radiatormålere, brugsvandsrør, varmeforsyningsrør, afløbsrør og gasrør, hvorimod ejerforeningen sørger for vedligeholdes og fornyelse af lejlighedens fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer ind til disses individuelle forgreninger til/i de enkelte ejerlejligheder.

Stk. 3. Ejerforeningen betaler for udbedring af skader i lejlighederne, der skyldes forhold omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Stk. 4. Hvis en lejlighed groft forsømmes, eller forsømmelsen vil være til gene for de øvrige medlemmer, kan bestyrelsen kræve fornøden renholdelse, vedligeholdelse og istandsættelse foretaget indefor en fastsat frist. Efterkommes bestyrelsens krav ikke, kan bestyrelsen på foreningens vegne sætte lejligheden i stand for medlemmets regning.

Medlemmerne må ikke foretage ændringer i radiatorers placering eller størrelse uden bestyrelsens godkendelse og efter indhentet sagkyndig vurdering af de mulige konsekvenser for varmeforsyningen til andre lejligheder.

Stk. 6. Medlemmerne må ikke lade foretage ændringer, reparationer eller maling af ejendommens ydre, af ydersiderne af vinduerne eller af døre mod fællesarealer eller lade opsætte antenner, skilte, reklamer m.m. uden bestyrelsens samtykke.

Stk. 7. Ved ejerskifte er sælger forpligtet til at oplyse køber om ejerforeningens husorden og facademanual. Ligeledes skal ejeren også oplyse nye lejere om ejerforeningens husorden og facademanual.

Stk. 8. For vedligeholdelse/fornyelse af butiksfacader skal ejerforeningens facademanual altid efterleves.

 

§ 16. Udlejning

Stk. 1. Udlejning af en ejerlejlighed må kun ske med tidsbegrænset, skriftlig lejekontrakt og bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsens godkendelse kan betinges af, at ejeren stiller sikkerhed overfor ejerforeningen, svarende til 6 måneders fællesbidrag og varmebidrag.

Stk. 2. I tilfælde af udlejning af en ejerlejlighed til beboelse i sin helhed, har foreningen over for lejeren samme beføjelser ved lejerens krænkelse af de forpligtelser der påhviler ham, som ejer har over for en lejer i henhold til lejeloven og den gældende husorden, og foreningen kan selvstændigt optræde som procespart over for ejeren, eventuelt sideløbende med ejerlejlighedsejeren.

 

§ 17. Pantsikkerhed

Nærværende vedtægter begæres herved tinglyst pantstiftende i hver ejerlejlighed nr. 1 – 19 i ejendommen matr. Nr. 18db Frederiksberg, for et beløb svarende til den pågældende ejerlejligheds fordelingstal ganget med 36.000 kr., skriver tretisekstusinde-00/100 til sikkerhed for ethvert tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som foreningen måtte få hos et medlem, herunder sikkerhed for lån som ejerforeningen optager til finansiering af ejerforeningens udgifter samt eventuelt krav i henhold til § 15. Stk. 4.

 

Nærværende panteret respekterer med oprykkende panteret alene de pantehæftelser, byrder og servitutter, der hviler på de enkelte lejligheder på tidspunktet for tinglysning af nærværende panteret.

I de tilfælde, hvor ejerforeningen skrider til retsforfølgning med et medlem i henhold til nærværende bestemmelse, skal udskrift af ejerforeningens regnskab og et af ejerforeningen vedtaget budget være tilstrækkeligt bevis for gældens størrelse og forfaldstidens indtræden, således at dette kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

 

For ejerforeningens medlemmer gælder det, at nærværende pantstiftende bestemmelse har samme karakter og funktion som et skadesløsbrev, og bestemmelsen kan derfor danne grundlag for foretagelse af udlæg i henhold til retsplejelovens § 478, stk. 1. Nr. 6.

 

En generalforsamling kan efter vedtægternes regler om vedtægtsændringer beslutte, at forhøje det beløb som vedtægterne er tinglys pantstiftende for.

 

Specifikation af pantstiftende vedtægt for Ejerforeningen Rosenørnsallé 38 og H.C.Ørstedsvej 52, matr. Nr. 18db Frederiksberg

 

Nr. Beliggenhed Areal kvm. Fordelingstal Pant i kr.

1 H.C.Ørstedsvej 52, kld 1 36.000,-

2 H.C.Ørstedsvej 52, st tv 1 36.000,-

3 H.C.Ørstedsvej 52, st th 1 36.000,-

4 H.C.Ørstedsvej 52, 1. tv 1 36.000,-

5 H.C.Ørstedsvej 52, 1. th 1 36.000,-

6 H.C.Ørstedsvej 52, 2. tv 1 36.000,-

7 H.C.Ørstedsvej 52, 2. th 1 36.000,-

8 H.C.Ørstedsvej 52, 3. tv 1 36.000,-

9 H.C.Ørstedsvej 52, 3. th 1 36.000,-

10 H.C.Ørstedsvej 52, 4. th 1 36.000,-

11 H.C.Ørstedsvej 52, 4. th 1 36.000,-

12 H.C.Ørstedsvej 52, 5 1 36.000,-

13 Rosensørnsallé 38, st. tv 1 36.000,-

14 Rosensørnsallé 38, st. tv 1 36.000,-

15 Rosensørnsallé 38, 1 1 36.000,-

16 Rosensørnsallé 38, 2 1 36.000,-

17 Rosensørnsallé 38, 3 1 36.000,-

18 Rosensørnsallé 38, 4 1 36.000,-

19 Rosensørnsallé 38, 5 1/3 12.000,-

I alt 19

 

Nærværende vedtægter begæres herved tinglyst på matr. Nr. 18db Frederiksberg, ejerlejlighed nr. 1-19

 

Vedtægter tinglyst den xxxxx og senere begæres herved aflyst.

 

Nærværende vedtægter respekterer med oprykkende panteret og prioritets ret de på nuværende tidspunkt tinglyste pantehæftelser, byrder og servitutter.

 

Påtaleberettiget er den til enhver tid værende bestyrelse for ejerforeningen.

 

Til vitterlighed om underskrifternes ægthed, dateringens rigtighed og underskrivernes myndighed:

 

 

Navn: Navn:

 

Stilling: Stilling:

 

Bopæl: Bopæl:

 

Ejerforeningen Rosenørns Allé 38 og H.C. Ørsteds Vej 52 - www.hc52rosen38.dk

 

Kontakt til ejerforeningen: bestyrelsen@hc52rosen38.dk

 

Administration: Arentoft Ejendomsadministration - Rolighedsvej 22, st., 1958 Frederiksberg C, Tlf. 35 36 36 10

 

Copyright © All Rights Reserved